Struktureret skrivning
Om struktureret skrivning Afsnit Sammenhængende afsnit Problemformulering og underspørgsmål Dokumentation Redigering

Hvis du vil overbevise nogen om, at du har ret i en påstand, er det vigtigt, at du kan dokumentere, at det, du siger, er rigtigt. Ellers er det netop bare noget, du påstår uden at underbygge det.

Derudover er det vigtigt, når du skriver, at du fremstår troværdig, og det gør du ikke, med mindre du henviser til, hvordan du kan drage de slutninger, du gør, og hvis arbejde du bygger videre på. Det vil med andre ord sige, at din argumentation skal være i orden, og at du skal bruge henvisninger, noter og litteraturliste.

For at du fremstår troværdig, er det vigtigt, at du ikke bruger ukorrekte oplysninger eller fordrejer andres synspunkter. Du må ikke snyde på vægten, men skal bygge på troværdige kilder inden for det felt, du arbejder med.

 

Henvisninger og noter

Læseren skal hele tiden være klar over, hvor du har din viden fra. Hver gang, du refererer eller citerer noget, du har andre steder fra, skal du lave en litteraturhenvisning i en fodnote. Ved at følge denne henvisning skal læseren kunne finde frem til præcis det samme sted, som du har læst.

For at gøre det overskueligt og enkelt for læseren, er der faste retningslinjer for, hvordan man laver en henvisning. Disse retningslinjer er ens for alle de større skriftlige opgaver, men der kan godt være forskelle i de enkelte fags opgaver. Her er det vigtigt, at du spørger din lærer, hvordan man gør i faget.

 

Henvisningers placering og indhold

En henvisning sætter du i en fodnote , uanset om der er tale om en litteraturhenvisning eller en uddybende kommentar, som ikke hører med i din brødtekst. Fodnoten placerer du umiddelbart efter det ord, afsnit eller citat, der kræver henvisning eller uddybning.

I fodnoten skriver du hvilken bog, internetside eller lignende, du henviser til, og hvilke sider, du mere specifikt har brugt. De uddybende oplysninger findes i litteraturlisten. Her kan du se et par eksempler på henvisninger i fodnoter:

Fodnoter

– og via dette link (i afsnittet “Citater og henvisninger”) kan du læse endnu mere om citatteknik.

 

Citaternes placering

Hvis du citerer direkte, skal du indarbejde det lidt forskelligt i din tekst alt efter, hvor langt citatet er.

  • Korte citater: Indarbejd citatet i selve brødteksten og marker med anførselstegn.
  • Længere citater (over 3-4 linjer): Lav en ekstra linjes afstand til den omgivende tekst, så citatet står for sig selv, og ryk citatet ind. Sæt også gerne formatteringen til 1,0 linieafstand og skriftstørrelse 10. Også længere citater skrives med anførselstegn.

Husk desuden, at et citat aldrig siger noget i sig selv, men altid skal kommenteres i den omkringliggende tekst, før det bliver en del af en argumentation.

 

Litteraturlister

En litteraturliste placeres bagest i en opgave og indeholder alt det materiale, du har brugt i forbindelse med opgaven. Det regnes for snyd, hvis ikke du på denne måde dokumenterer, hvor du har dine idéer fra.

Listen ordnes alfabetisk efter forfatterefternavn, og indeholder en række fast bestemte oplysninger. Meningen er, at det skal være nemt og overskueligt for læseren at orientere sig i materialet. Den måde, du skal gribe litteraturlisten an, er ens for alle opgaver, og du kan derfor lige så godt lære dig det en gang for alle.

Skriv alle de oplysninger, der skal til for at din læser selv kan finde det, du henviser til. Det gør du ved at følge en af opskrifterne herunder.

Trykt værk:
Forfatterefternavn, forfatterfornavn: Bogens titel [i kursiv] (evt. oprindeligt udgivelsesår) [i parentes], forlag, udgivelsesår

Antologi:
Forfatterefternavn, forfatterfornavn: ”tekstens titel” [i citationstegn], (evt. oprindeligt udgivelsesår) [i parentes], antologiens forfatter/redaktør, antologiens navn [i kursiv], forlag, udgivelsesår

Artikel:
Forfatterefternavn, forfatterfornavn: ”Artiklens titel” [i citationstegn], tidsskriftets navn [i kursiv], tidsskriftets nummer, forlag, udgivelsesdato/-år

Elektronisk materiale:
Forfatterefternavn, forfatterfornavn: ”websidens overskrift/titel” [i citationstegn], webstedets navn/overskrift/titel [i kursiv], websidens dato eller dato for sidste opdatering, websidens adresse/link, dato for hvornår man har besøgt siden.

Opslagsværker:
Forfatterefternavn, forfatterfornavn: “opslagets titel” [i citationstegn], opslagsværkets redaktør, opslagsværkets navn [i kursiv], forlag, udgivelsesår

Maleri/billede:
Kunstnerefternavn, kunstnerfornavn: “billedets titel” [i citationstegn] (årstal) [i parentes], efterfulgt af kildeangivelse som ved antologi eller elektronisk materiale

Film:
Instruktørefternavn, instruktørfornavn [evt. manuskriptforfatter]: Filmtitel [i kursiv], filmselskab, udgivelsesår

TV-udsendelse:
Tilrettelæggerefternavn, tilrettelæggerfornavn: Udsendelsens titel [i kursiv], udsendelseslængde, program, station, udsendelsesdato

Musikindspilning:
Kunstnerefternavn, kunstnerfornavn [eller gruppenavn]: “nummerets titel“ [i citationstegn], evt. album [i kursiv], pladeselskab, udgivelsesår

Hvis der er flere forfattere på en udgivelse, skriver man den første af forfatterne [efternavn, fornavn] efterfulgt af m.fl.

Ved materiale, hvor det ikke er muligt at finde forfatternavnet, skrives titlen på forfatternavnets plads, fx Wikipedia.

Herunder kan du se et eksempel på en litteraturliste:

Litteraturliste