Udforskende skrivning
Om udforskende skrivning Noter mens du tænker Noter mens du læser At stille spørgsmål

Du skal i løbet af grundforløbet stifte bekendtskab med forskellige teknikker indenfor udforskende skrivning. Udforskende skrivning er kendetegnet ved følgende:

  • Du skriver for at lære noget fagligt
  • Du skriver for dig selv og til dig selv
  • Du skriver for at skabe og/eller strukturere tanker og idéer
  • Der er ingen krav til produktformen

Herunder kan du læse om forskellige eksempler på udforskende skriveteknikker, som du kan bruge, når du skal få idéer og når du skal få dem til at hænge sammen. Find ud af, hvornår hvilke metoder fungerer bedst for dig.

 

Hurtigskrivning

Når du skriver hurtigskrivning, skriver du alt, hvad du kan komme på i et aftalt tidsrum om et på forhånd bestemt emne.

Du må ikke stoppe skrivningen undervejs for at tænke eller korrekturlæse. Du må med andre ord ikke tillade dig selv at revidere og planlægge undervejs i hurtigskrivningen. Dette skal sikre, at du slukker for dine kritiske sanser, så dine tanker kan flyde frit og kreativt under din skrivning. Dermed skabes mulighed for at generere en stor mængde stof til videre bearbejdning. Det er tanken, at du skal “bruge skrift som redskab til tænkning”.

Selve hurtigskrivningen

Når du skriver hurtigskrivning, kan du med fordel overholde følgende regler:

  • Skriv sammenhængende tekst (skriv fx ikke i punktform)
  • Skriv uden at tænke nærmere over, hvad du skriver
  • Undlad at gå tilbage og rette/revidere
  • Fortsæt med at skrive, selvom du løber tør for idéer til emnet. Du kan fx skrive om, at du ikke synes, du kan finde mere at skrive – indtil du pludselig kommer i tanker om noget
  • Skriv på computer (gerne med slukket skærm)

Anvendelse af hurtigskrivning

Hurtigskrivning kan fx bruges til:

  • Reflektionsskrivning, hvor du reflekterer over et givet emne
  • Forforståelsesskrivning, hvor du skriver om din forforståelse om et endnu ikke behandlet emne
  • FIF-opgaver (Forudsig, Iagttag, Forklar), hvor du inden et eksperiment skriver om, hvad du forventer at iagttage. Efter eksperimentet, skriver du om, hvordan du kan forklare det iagttagede

 

Brainstorm

Når du laver brainstorming, drejer det sig om at skabe så mange tanker og associationer som muligt i forhold til et givet emne indenfor et givet tidsrum. Man kan altså opfatte brainstorming som en slags teknik til at generere stof og ideer.

Selve brainstormen:

  • Du starter med at skrive dit emne øverst på et stykke blankt papir. Herefter skriver du i stikordsform (ukritisk) alle de tanker og associationer, der kommer til dig. Du vil ofte opleve en “lavine” af associationer, når du først kommer i gang – en association medfører en anden association osv.
  • Under selve brainstormen er det vigtigt, at du er ukritisk og skriver i stikordsform. Du kan være kritisk, når du efterfølgende vurderer de fremkomne tanker og associationer.
  • Hvis man efter en brainstorm ønsker at strukturere produktet, kan man med fordel anvende mindmapping (læs mere om det herunder).

Brainstorming kan laves individuelt eller i større eller mindre grupper, og det kan anvendes som optakt til en “del og stjæl”-øvelse.

Et eksempel på produktet af en brainstorm om syrer og baser kan ses her:

Brainstorm - syre-base

 

Mindmap

Når du anvender mindmapping, minder det som udgangspunkt meget om brainstormingen fra før, men i et mindmap er der mere struktur/systematik.

Selve mindmappen:

  • Du starter med at skrive dit emne i en cirkel midt på et stykke blankt papir.
  • Herefter skriver du dine umiddelbare tanker i nye cirkler rundt om cirklen med dit emne. Du skal forbinde de nye cirkler med emnecirklen via pile/streger.
  • Herefter arbejder du dig på samme måde videre ud fra de nye cirkler. På denne måde opbygger du et netværk af associationer med indbyrdes sammenhænge.

Mindmappet er altså mere struktureret end brainstormen, fordi du kæder ordene sammen med streger/pile. Sådan viser du, hvad der hører sammen, og det gør det nemmere at tænke videre indenfor et underemne.

Når du bruger mindmapping som “stofgenereringsteknik”, er det vigtigt, at du ikke er for kritisk i forhold til de ting, du tager med  i din mindmap. Alle idéer er lige vigtige på det her tidspunkt i processen.

Der findes specialiserede computerprogrammer til mindmapping, der opererer ud fra samme princip – eksemplet nedenfor er lavet med sådan et program – men det er ligeså fint at arbejde på papir.

Mindmapping kan laves individuelt eller i grupper, det og kan bruges som redskab til notatskrivning og til strukturering af allerede kendt stof.

Et eksempel på en mindmap om syrer og baser kan ses her:

Mindmap - syre-base

 

Del-og-stjæl

Når du arbejder med “del og stjæl”, gør du det altid sammen med andre. Formålet er at indsamle viden og få nye idéer.

Du kan fx arbejde efter følgende opskrift:

  • Alle deltagere har et ark papir med 2 kolonner (1 kolonne til egne ideer og 1 kolonne til stjålne ideer)
  • Der brainstormes individuelt eller i grupper ud fra et givet emne
  • Deltagerne går “på besøg” hos hinanden. Under et besøg fremlægger begge parter sine egne idéer og vælger hver især en idé, de vil “stjæle” fra den anden.

Efter et antal besøgsrunder har alle fået ekstra input til emnet i forhold til deres egen brainstorm.

 

Displays

Displays handler om at tegne opgavens eller emnets centrale indhold i oversigtsform. Dette kan give et godt overblik over opgavens/emnets centrale dele og være med til at skærpe dit blik på sammenhængen mellem de enkelte dele.

Når du laver displays, kan du fx:

  • Tegne en figur med kasser forbundet med stikord
  • Anvende tidslinier
  • Lave forskellige typer af diagrammer
  • Lave grafiske illustrationer (fx i et koordinatsystem)

Displays er i familie med mindmapping (de forskellige pointer er fx bundet sammen af streger eller pile), derfor kan du også bruge idéerne herfra, når du skal lave et display.