Opgaver
DHO SRO SRP

I din SRP får du mulighed for at vise, at du selvstændigt kan lave en tværfaglig akademisk opgave med en flerfaglig problemstilling inden for et selvvalgt område med tilknytning til din studieretning. Du vælger selv fagene, men det ene fag skal være et studieretningsfag på A-niveau.

Det er vigtigt, at du trækker på de erfaringer, du har gjort dig omkring opgavens opbygning, udarbejdelse og proces i DHOen og SROen. Fx kan du under DHO-punktet i SkriveMetroen finde gode links, der kan hjælpe dig i idé- og skrivefasen.

Din opgave bliver bedømt ud fra følgende kriterier:

  • De faglige mål i de fag, der indgår i studieretningsprojektet (dem kan du checke hér)
  • Overensstemmelsen mellem besvarelsen og opgaveformuleringen
  • Din udvælgelse, inddragelse, bearbejdning, vurdering og perspektivering af relevant fagligt stof
  • Problemstillingernes sværhedsgrad og kompleksitet, samt formidlingen af stoffet

I forhold til bedømmelsen af SRPen er det også vigtigt at vide, at der for første gang ift. de store skriftlige opgave er koblet en ekstern censor på. Det betyder, at begge dine to vejledere på gymnasiet først vurderer din opgave, og at den éne af dine vejledere herefter voterer med en ekstern censor (som har den anden vejleders fag) for at komme frem til én karakter.

Produkt

Projektet udarbejdes som sagt i to fag. Du skal skrive i et af dine studieretningsfag på A-niveau samt et fag på mindst B-niveau. Du kan godt vælge et fag, som allerede er afsluttet, og du skal altid bruge faget på det højeste niveau, du har haft det (et eksempel: hvis du har haft engelsk B men hævet det til engelsk A i 3g skal du altså skrive i engelsk A, hvis du vælger at bruge faget).
Der står i bekendtgørelsen og SRPen, at opgaven skal opfylde såvel fagspecifikke som tværgående faglige krav og opgaven skal opfylde kravet om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger udover den daglige undervisning i mindst et af fagene.

Omfanget af studieretningsprojektet er normalt 15-20 normalsider og det vil fremgå af opgaveformuleringen. Bemærk: Indholdsfortegnelse, noter, litteraturhenvisninger, litteraturliste og eventuelle bilag medregnes ikke.

Du må ikke genanvende afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet.

Normalt indeholder projektet følgende elementer – du kan (med undtagelse af “Besvarelse…” som er stærkt individuel) se dem uddybet herunder:

  • Opgaveblanket og elevblanket (obligatorisk)
  • Abstract på engelsk (obligatorisk)
  • Indholdsfortegnelse
  • Indledning
  • Besvarelse af selve projektet inklusiv metodiske overvejelser
  • Konklusion
  • Litteraturliste (obligatorisk)
  • Noter og litteraturhenvisninger (kan også stå i opgaven som fodnoter)
  • Eventuelle bilag

Studieretningsprojektet er et eksamensprojekt og indgår i din samlede studentereksamen med vægten 2. Opgaven tæller altså ligesom et fag på A-niveau.

NB: Nederst på denne side kan du også læse om SRP-muligheden “formidlingsopgave”.

Opgaveblanket

Du får en opgaveblanket udleveret – du skal bruge denne blanket som forside til din opgave. På opgaveblanketten står dit navn, dine fag og deres niveauer, dine vejledere og din opgaveformulering. Der står også opgavens omfang – som regel 15-20 sider.

  • For mange eller for få sider trækker ned i bedømmelsen En normalside er 2400 anslag (med mellemrum).
  • Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, abstract og bilag tæller ikke med i antallet af sider.
  • Tabeller og grafer tæller normalt ikke med, men der kan være forskellige faglige traditioner (især, hvis din opgave er meget “graf-tung”) – også for hvor lang en opgave skal være. Hvis du er I tvivl, skal du rådføre dig med dine vejledere.

Der er ingen formelle krav til opsætning, men opgaven skal fremtræde overskuelig og letlæselig. Skriftstørrelse 11 eller 12 anbefales samt linjeafstand 1.5

Abstract

Et abstract er en kort sammenfatning af hele opgaven skrevet på engelsk.

  • Et abstract indeholder ikke citater eller kildehenvisninger.
  • Det skrives i ét afsnit efter opgaven er skrevet.
  • Abstractet placeres umiddelbart før indholdsfortegnelsen.

Formålet er at give læseren et hurtigt overblik over opgavens indhold. Abstract fylder typisk 10-20 linjer og indeholder en beskrivelse af opgavens indhold og resultater. Et abstract består overordnet set af fire dele, som skal skrives i ét sammenhængende afsnit:

1 – Problem statement – formål/problemstilling:

Hvilken problemstilling ville du undersøge eller teste (din hypotese)? Gå tilbage til din opgaveformuleringen og sørg for at der er overensstemmelse hermed. Sørg for at formulere formålet præcist og sammenhængende, så din læser hurtigt får en idé om, hvad din opgave handler om.

Du kan fx starte dit abstract med formuleringer som:

  • This study tests…
  • The study investigates…
  • This paper examines…

2 – Approach method – metode/angrebsvinkel

Hvad gjorde du, og hvordan gjorde du det? Hvilke tekster, teorier, forsøg, metoder brugte du? Vær konkret og skriv i korte, præcise vendinger.

3 – Results – resultater

Hvad er resultatet af din undersøgelse/analyse?

4 – Conclusions – konklusioner

Hvad har du overordnet set konkluderet i din opgave? Eksempler på afslutninger kunne fx være:

  • There is a significant relationship between…
  • The results show that in 85% of the cases…
  • It is shown that Raymond Carver is strongly influenced by….

Useful vocabulary – gode ord og vendinger

  • Examine/examination of
  • Account for/account of
  • Analyse/ analysis of (NB: flertal: analyses)
  • Compare/comparison of
  • Interpret/interpretation of
  • Discuss/discussion of
  • Put into perspective
  • Consider
  • Assess/assessment of
  • Estimate/estimation of
  • Evaluate/evaluation of

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelsen skal stå på siden efter dit abstract. Husk, at det er en dårlig idé at bruge dine underspørgsmål i opgaveformuleringen som overskrifter til dine kapitler. Det er også en dårlig idé at kalde dine afsnit “Redegørelse”, “Analyse”, etc. Skriv i stedet en repræsentativ overskrift.

Husk, at du i Word kan generere automatiske indholdsfortegnelser. Det gør du ved at definere en typografi med normaltekst og overskriftsniveauer. Dette gøres ved at markere overskrifterne en for en. Hver gang du har markeret en overskrift, skal du klikke det sted øverst i programmet, hvor der står “Overskrift”. Efter at have markeret dem alle som overskrift vælger du “Referencer”, dernæst “Indholdsfortegnelse”.

Indledning

Opgavens indledning er vigtig og har flere funktioner. En god indledning skal give en klar og entydig forståelse af hvilket fagligt emne, opgaven behandler, og den skal motivere den valgte vinkel på stoffet samt præsentere problemformuleringen. Ud fra indledningen skal det stå klar for læseren, hvordan opgaven besvarer sin problemformulering. Endelig skal en god indledning også give læseren lyst til at læse videre.

Indledningen skal altså:

  • introducere kort til emnet
  • motivere valg af vinkel (et fagligt motiveret valg)
  • præsentere problemformuleringen i en faglig sammenhæng
  • give læseren en klar idé om opgavens disposition samt de faglige metoder, der benyttes til at besvare problemformuleringen
  • skabe faglig nysgerrighed hos læseren

Konklusion

Opgavens konklusion er dit svar på problemformuleringen eller opgaveformuleringen i kort form. Derfor er det vigtigt, at der er tæt sammenhæng mellem indledning/problemformulering og konklusion. Sørg for at gennemlæse indledningen (endnu en gang!), inden du skriver din konklusion. Måske viser dit svar i konklusionen sig at være lidt anderledes end det forventede, og i så fald skal indledningen tilpasses konklusionen.

Selvom konklusionen selvfølgelig placeres sidst i opgavens brødtekst, bør den formuleres således, at den kan læses i forlængelse af indledningen. Derfor kan det være et godt råd at sætte indledningen og konklusionen ind i et nyt dokument lige efter hinanden, læse dem højt og se, om de sammen giver mening for læseren.

Litteraturliste

Du kan finde masser af online-værktøjer, som kan hjælpe dig med at generere litteraturlister – fx litteraturlistegeneratoren eller litteraturlisteautomaten.

Du kan desuden se en oversigt over, hvordan forskellige typer kilder skal stilles op hér.

Noter og litteraturhenvisninger

I din opgave kan du lave henvisninger til citater etc. enten i teksten, i fodnoter eller samlet til sidst i opgaven. De to første muligheder er de mest ofte benyttede. Det vigtigste, når du skriver dine referencer er, at det skal være nemt at koble referencen til kilden i litteraturlisten.

Den mest ofte benyttede metode til kildehenvisninger er “navne-år”-metoden. Herunder kan du se fire eksempler på citater og deres henvisninger:

  • “Jeg har stadig, her næsten tyve år efter, mareridt over at blive overfaldet og få en pistol stukket op i hovedet. (…) Selv ti år efter, da nogle venner fortalte, at deres datter havde været udsat for et væbnet bankrøveri, brød jeg fuldstændig sammen.” (Øvig Knudsen, 2007, s. 447-48)
  • [Chaufføren fra værditransporten] “har stadig, her næsten tyve år efter, mareridt over at blive overfaldet og få en pistol stukket op i hovedet.” (Øvig Knudsen, 2007, s. 447-48)
  • Peter Øvig Knudsen giver flere eksempler på, at Blekingegadebandens aktioner har kunnet trække meget lange og smertefulde spor hos de mennesker, som forbrydelserne gik ud over (2007, se fx s. 447-48).
  • Mogens Fog var ifølge samtidige iagttagere en uhyre charmerende mand, som dog også kunne være præget af en vis arrogant utålmodighed med sine omgivelser (Møller, 2009, s.11).

Bilag

Bilag er ikke obligatoriske – du kan sagtens skrive en SRP uden at have bilag med. Et bilag til en opgave kan være en forsøgsbeskrivelse, en statistik, en illustration, en artikel der henvises til i opgaven og som er central for denne, en kortere tekst der analyseres i opgaven, eks. en tale, et digt, en artikel.  Du skal selvfølgelig kun vedlægge de bilag, der bruges i besvarelsen, og det er vigtigt, at du er opmærksom på, at opgaven skal kunne læses uafhængigt af bilag.

Bilag anbringes sidst i opgaven efter litteraturlisten og tæller ikke med i sidetallet. Bilag skal nummereres  -i indholdsfortegnelsen ses bilag som oftest som “Bilag 1 – Tabel over xxx” eller “Bilag 2 – Tom Kristensen: “Det blomstrende slagsmål”.

Formidlingsopgaver

Med nogle fagkombinationer er det en mulighed at skrive en såkaldt formidlingsopgave. Det kan fx være, hvis du har valgt fysik og dansk som dine fag. Med fysik kan du redegøre for teori og udføre et forsøg (som i en slags rapport), og med dansk kan du skrive en populærvidenskabelig artikel over dit fysikemne, som du så herefter analyserer, som du ville enhver anden populærvidenskabelig artikel. På den måde bliver formidlingsopgaver altså tredelte (fysikopgavedelen, artikeldelen og metadelen).

Via dette link kan du læse en fin og grundig gennemgang af formidlingsopgavernes indhold, struktur og gode råd i både idé- og skrivefasen. Gennemgangen er lånt fra Haslev Gymnasium og HF.