Fysik
I fysik vil du oftest støde på opgavegenren “rapport”. En fysikrapport bør indeholde følgende elementer.
1 Forside
Forsiden skal indeholde
- titel på forsøget
- dato for aflevering
- fulde navn på forfatter(e) – hvis forsøget er udført med andre, som ikke er forfattere, noteres også navne på disse
Der kan sættes et for forsøget relevant billede på forsiden, men det er ikke et krav.
2 Formål
Her præsenteres kort baggrunden for forsøget. Med andre ord ”hvorfor laves forsøget?”
3 Teori
Her beskrives teorien knyttet til forsøget, herunder relevante formler.
4 Metode
Her beskrives forsøgets materialer og udførsel, og det suppleres gerne med figur og/eller billede af forsøgsopstillingen. Metodeafsnittet skal beskrive hvordan forsøget laves.
Hvis en anden med samme faglige forudsætninger læser jeres metodeafsnit, skal de kunne genskabe jeres forsøg. Det svarer lidt til en kogebogsopskrift på forsøget.
Her noteres også, hvordan databehandlingen udføres.
5 Resultater
Her præsenteres resultaterne fra forsøget. Det er ofte i tabeller og grafer med tilhørende tekst. Husk at tabeller og grafer skal suppleres af tekst.
6 Diskussion
Her diskuteres resultaterne, og de sammenlignes de forventede resultater (hypoteser). Man bør komme ind på procentvis afvigelse, usikkerheder og fejlkilder.
7 Konklusion
Her sammenfattes resultater og diskussion til besvarelse af forsøgets formål.
8 Perspektivering
Hvad kan resultaterne fra forsøget bruges til ude i den virkelige verden?
Desuden
Måske kan du bruge 4-trins-raketten herunder som en hjælp til at besvare dine fysikopgaver
Eksempel på rapport
Her kan du se et eksempel på en rapport om nyttevirkning.