Bæredygtighedspolitik

Her kan du læse om skolens bæredygtighedspolitik.

Skolens bæredygtighedspolitik

Faaborg Gymnasium vil være med til at gå forrest inden for uddannelsessektoren i arbejdet med bæredygtighed

I Faaborg Gymnasiums bæredygtighedsarbejde har vi fokus på følgende:

  • De menneskelige ressourcer, muligheder og behov i det løbende arbejde med bæredygtighed.

Det er vigtigt, at vi rummer de forskellige behov, ønsker og muligheder, da det er en forudsætning for at vi i fællesskab kan arbejde henimod en mere bæredygtig adfærd.

  • De miljømæssige ressourcer og at tænke langsigtet ift. de ressourcer, som der ikke er uanede mængder af. Vi vil bruge vedvarende energikilder, have fokus på at forlænge livscyklussen på materialer, og bestræbe at genanvende det som kan genanvendes.
  • Vi ønsker også at udbrede det bæredygtige budskab og fremme den bæredygtige adfærd hos andre. Dette skal sikres gennem en tydelig og åben kommunikation omkring arbejdet med bæredygtighed og i tæt samarbejde med andre i erkendelsen af, at vi og samfundet er fælles om forandring.

På Faaborg Gymnasium opsætter vi målsætninger for arbejdet med bæredygtighed. I takt med at vi når de enkelte mål, vil vi løbende sætte nye, samt videreudvikle vores bæredygtighedspolitik. For at sikre bæredygtighedsarbejdet i og uden for organisationen, vil Faaborg Gymnasium afsætte de nødvendige økonomiske ressourcer hertil.

Bæredygtighed i praksis (handlingsplan)

  • Årsplanlægningen skal hvert år gennemgås for at skabe bæredygtighed i alle dele af skolens aktiviteter
  • Bæredygtighed som indhold i mange forskellige fag
  • Flerfagligt forløb med fokus på bæredygtighed
  • Understøtte bæredygtighedsudvalg ressourcemæssigt (ledelse deltager, VIP privilegier)
  • Omlægning af elproduktion til sol og omlægning til bæredygtig varmeproduktion/varmelevering
  • Affaldssortering
  • Opmærksomhed omkring kantinens forbrug (engangsplast, madspild, leverancer)
  • Pantindsamling
  • Fællestimer med bæredygtighedstema
  • Kollektiv trafik og NaboGo
  • Understøtte elevers deltagelse i arrangementer omkring bæredygtighed
(+45) 62 61 89 10
post@faaborg-gym.dk
Ny elev?