Sådan holder vi fokus i undervisningen
Det afgørende på et gymnasium er indholdet af undervisningen. På Faaborg Gymnasium har vi to klare idealer i forhold til undervisningen: Vi skal meget ud af lokalerne og vi skal spille for at lære!
Spil
En stor del af undervisningen er tilrettelagt som spil. Det kan være spil som evaluering, optakt til et emne eller analyse. I sprogfagene spiller vi vendespil med verber, i matematik spiller vi vektorspeedway, I historie spiller vi historiske slag som stikbold, I samfundsfag spiller vi spil om magten, i oldtidskundskab spiller vi om at opbygge stat. Derudover kan nævnes mange andre former for spil i de forskellige fag. I mange fag udarbejder vi vores egne spil og der arbejdes også på tværs af fag med spil. Målet er selvfølgelig at skabe motivation og deltagelse for alle. Ved hjælp af spil skaber vi spænding, engagement og variation i undervisningen.
Ved siden af undervisningen har vi selvfølgelig også et Esporttilbud for alle på både konkurrence -eller begynderniveau. Der er også et ganske normalt fodboldhold, der træner hver uge, hvis det er mere interessant.
Ud af klasselokalet
En stor del af undervisningen tilrettelægges udenfor klasselokalerne. Der er selvfølgelig de klassiske studieture både i 2. og 3. g samt ture til København, Odense og andre steder i landet. Vi tager blandt andet på universitet, i teatret, på virksomhedsbesøg eller til vadehavet.
I den daglige undervisning har vi et mål om at i tre ud af fire undervisningstimer skal vi ud af lokalerne. Det kan være diskussionsture i bakkerne, fisketure i søen, friluftsforløb i idræt eller blot arbejde forskellige steder på skolen hvis vejret ikke tillader, at vi går helt udenfor. Målet er selvfølgelig at skabe motivation og deltagelse for alle. Når vi bevæger os ud af klasselokalerne, skaber vi bevægelse, engagement og variation i undervisningen.
Ved siden af undervisningen har vi selvfølgelig også tilbud om ekstra aktiviteter udendørs. Der er også en biografklub, hvis det er mere interessant.